Slåensø

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
Slåensø

Slåensø er en del af Gudenå-systemet og indgår i fællesbetegnelsen "Silkeborgsøerne".

Slåensø indgår i EF-habitatområde H181 Silkeborgskovene, som består af dele af skovene og søerne i Søhøjlandet syd og øst for Silkeborg.

Indholdsfortegnelse

Omkring Slåensø

Søen er beliggende i det store bakkede område mellem Silkeborg og Ry - i den østlige ende af Sønderskov og umiddelbart syd for den langt større Borre Sø.

Den er omgivet af høje skovbevoksede skrænter, der får den til at ligne en bjergsø. Det meget kuperede terræn langs sydsiden af såvel Slåensø som Borre Sø er opstået, da indlandsisen smeltede. Slåensø ligger således 4 meter højere end det øvrige søsystem og er på det dybeste sted 11,5 meter dyb.

Slåensø er kendt som en af Danmarks reneste og mest klarvandende søer, hvilket primært skyldes, at den ikke har noget egentligt tilløb. Vandtilførslen sker hovedsageligt i form af okkerholdigt vældvand. langs de stejle bredder og fra underjordiske kilder, hvilket giver mulighed for et helt specielt dyreliv. Den noget isolerede beliggenheden betyder, at den kun i ringe grad påvirkes af menneskelige aktiviteter og helt er friholdt fra kulturpåvirkning.

Stednavne i terrænet omkring Slåensø fortæller på mange måder historie. Ud til Borre Sø vest for Slåensø ligger Prinsens Ladeplads, Folbækkær Ladeplads og Den Høje Ladeplads – det er steder, hvor man i sin tid udskibede træet fra skovene. Det blev så med pramme fragtet ad Gudenåen til Silkeborg, sådan som det er beskrevet i H. C. Andersens fortælling “Ib og lille Christine”.

Bakkerne Kongestolen, H. C. Andersens Høj og Åsen er såkaldte falske bakker, der er dannet ved at det omkringliggende materiale er eroderet væk.

Der er gode muligheder for gåture omkring Slåensø ad stier, som bl.a. fører til Abrahams Skød med en god udsigt over Paradisøerne, eller til Kongestolen (82 m), hvorfra der er en enestående udsigt over Slåensø og videre mod nord til Borre Sø og Brassø.

Sagn

Flere sagn og overleveringer er knyttet til egnen. I den vestlige ende af søen ud mod Borre Sø ligger således Ryttermosen. Til dette sted knytter sig sagnet om, at her omkom nogle svenske ryttere under svenskekrigene, fordi de var blevet vildledt, da de spurgte om vej.

Brunkulslejer ved Slåensø

I de stejle skrænter i området omkring søen blev der i de sidste årtier af 1800-tallet gravet brunkul. Det viste sig imidlertid ret hurtigt at være urentabelt – det var for svært at få fat i kullene, som også var af meget ringe kvalitet.

Millingbæk

Slåensø er opstemmet ved Millingbæk, der danner afløbet til Borre Sø. Her findes Hjejlebådenes anløbsbro. Vandkraften fra opstemningen er tidligere blevet udnyttet til industrielt brug i mindre målestok, f.eks. Millingbæk Savværk, som bl.a. fremstillede træsko. Senest husede stedet Restaurant Savværket, som nedbrændte 4. august 1951 og som ikke blev genopført.

Se også: Skov- og Naturstyrelsens folder om Slåensø

Navnet “Slåensø”

Navnet Slåensø optræder første gang i Markbogen fra 1683 som "Slafuen søe", på Videnskabernes Selskabs kort fra 1781 som "Slavind Søe" og som “Slauen Søe” på et matrikelkort fra 1793.

Forleddet er sandligvis beslægtet med det oldnordiske "slagna", som betyder "springe ud af et kar på grund af et tilføjet stød eller slag". Det kan hentyde til, at vandspejlet i Slåensø ligger relativt højt og med sit korte afløb næsten falder ned i Borre Sø.

Den moderne navneform, som først ses på et generalstabskort fra 1872, synes at være en fejlagtig tolkning efter betegnelsen på busken "slåen".

Fakta

  • Vandsystem: Gudenå Syd
  • Oplandsareal: 0,7 km²
  • Areal: 18,2 ha
  • Middel vanddybde: 7,3 m.
  • Maksimal vanddybde: 11,5 m.
  • Volumen (mio m3): 1,3
  • Vandets opholdstid (år): 0,9
Personlige værktøjer